Arbejdsdag på legepladsen
I weekenden 19/20 maj var der de første arbejdsdage på legepladsen.
Lørdag mødte ca. 25 arbejdsivrige folk op og knoklede til langt ud på aftenen. Søndag var der lidt færre, men stadig et flot fremmøde.
Resultatet af weekendens anstrengelser ses på billederne nedenunder:
Ved “rejsegildet” blev det besluttet, at vores nye læskur skal hedde “KRYBiLY”.
Til et rejsegilde, skal der være krans, øl og vand – og det fik vi!
Forhindringsbanen kom også et godt stykke, men det bliver nok her, at vi skal bruge vores energi næste gang.
Udover de nye ting til legepladsen, blev der også ryddet op og gjort pænt omkring de andre ting på legepladsen. Da vejret var med os, kunne vi også lige nå at give en gang maling og olie til de ting der trængte.
Klatretårnet får sig en gang olie.
Tak for den flotte indsats og det store fremmøde, det viser, hvad vi kan opnå, når vi løfter i flok!
/Legepladsudvalget
Ps. vi ses d. 9/10 juni til endnu en tørn på legepladsen.